HJEM - SHOP - ONLINE

Mere om hypnose

Information om hypnose og det at hypnotisere

Du har fundet en hjemmeside, der kan forandre den måde du tænker på. Min baggrund for denne hjemmeside er et oprigtigt ønske om at mange mennesker får et virkeligt kendskab til hvad det er der sker, når en person er i hypnose og hvad tilstanden kan bruges til.

Hvem kan hypnotiseres?

En tanke er ikke bare én tanke

Alle kan hypnotiseres. Men det er ikke alle der tillader sig at blive hypnotiseret af den person der skal hypnotisere dem. Og der er en stor forskel der. Det der betyder noget er en persons modtagelighed overfor forslag – også kaldet suggestebility kvotient. Altså evnen til at følge et forslag.

Evnen til at følge et forslag

Nu skulle man jo mene, at det er rimeligt nemt at følge et forslag. Eks. Løft det glas vand. Men inde i et menneskes sind – sker der en masse processer, når den ide kommer ind og skal bearbejdes af sindet.

Der kommer en masse følge tanker såsom;

  • Hvorfor skal jeg løfte det?
  • Skal jeg løfte det nu?
  • Hvor hurtigt skal jeg løfte?
  • Løfter jeg det rigtigt?
  • Gør jeg det godt nok?
  • Der stikker sikkert noget under..en bagtanke…

Alle disse tanker kommer ind og kan forstyrre personens mulighed for at følge det enkle forslag som blev stillet. Jo mere afslappet en person er omkring hypnose processen, indholdet og situationen jo større vil evnen til at følge forslag være.

Mental indstilling og hypnose

Ved al hypnose er det vigtigt, at personen forstår det man siger og har den rigtige mentale indstilling før selve hypnose-processen sættes i gang. Hvis personen, der skal hypnotiseres ikke er med i det første og kan følge simple forslag, så er der ingen mulighed for at de vil følge noget der er sværere. 

Hypnose og indlæring

Hypnose er tilstanden hvor forandring er mulig Jeg vil vove at påstå at al indlæring sker i hypnose. Denne hjemmeside kunne ligeså godt have heddet www.indlæring.dk.

Det der efter min mening gør en stor forskel det er at hypnoterapeuten sigter efter at have personen i den dybe hypnose FøR forslagene om forandring bliver stillet. Således vil den nye indlæring blive integreret i den permanente del af hukommelsen.

Indre virkelighed skaber ydre virkelighed

I jo dybere hypnose en person er desto bedre er de til at leve sig ind i de forslag som bliver stillet og gøre det til en del af deres indre virkelighed. Og den indre virkelighed skaber den ydre virkelighed.

Så alt hvad vi tror eller er overbevist om skal være på en bestemt måde vil være sådan – SOM UDGANGSPUNKT. Og det er det det hele i virkeligheden drejer sig om.

Hvad er vores udgangspunkt for en given tanke, følelse eller handling?

Udgangspunktet må være blevet etableret på et eller andet tidspunkt i vores liv. Nogle gange så ved vi at udgangspunktet etableres ved at vi har en såkaldt >aha< oplevelse.

Efter denne oplevelse vil vi have et nyt erfaringsgrundlag som vil træde i kraft i lignende situationer. Det vil ske uden den bevidste indflydelse – altså underbevidst som en grundlæggende holdning af at sådan er det.

Det bevidste og det underbevidste sind

Hvordan kan grundlæggende holdninger skabes

Mange af vores udgangspunkter for hvad vi tror, tænker, føler omkring en bestemt ting bliver skabt i vores barndom. Vi har efter 15 måneder allerede lært 60 % af det som skal til for at vi kan reagere som mennesker.

Så hvor kommer denne indlæring fra?

Genetisk eller socialt disponeret

I starten – år 0 – har vi absolut ingen referencer vi ved ingenting andet end det som er fulgt med vores genetiske disposition, som gør at vores udgangspunkt er et eller andet sted.

Jeg formulerer det med vilje lidt vagt her, fordi der er ingen der i virkeligheden ved hvor meget vores genetiske arvemasse påvirker vores evner som menneske. Jeg er af den overbevisning, at alle har en tærskel værdi rent genetisk som gør, at vi kan komme udover de ting vi ellers kunne være disponeret for.

Kroppen har en tendens til at gå mod at være hel og hele.

Skabelsen af underbevidste mønstre

Så de indtryk barnet får i de første år er altså af meget stor betydning for de kommer til at lægge grunden for hvilket udgangspunkt barnet har senere for at lære. Barnet er så optaget af verden det første stykke tid at ALLE indtryk tages ind UKRITISK og lagres i hukommelsen, som referencer til den virkelighed som barnet befinder sig i.

Det betyder at barnet lærer af fars og mors (hvis begge er til stede) måde at være på og deres gensidige kommunikation. Barnet lærer også af den måde de IKKE er på og af manglende kommunikation. Så alle de indtryk bliver taget ind gennem de 5 sanser med varierende intensitet.

Den første oplevelse vil som regel være den som skaber udgangspunkt for hvordan resten af oplevelserne skal opfattes og kategoriseres. Inden længe vil alle de oplevelser være et mønster (figur/gestalt) på hvordan andre nye oplevelser i samme kategori skal opfattes og håndteres.

Det er en MEGET kraftig indlæring der foregår på dette tidspunkt og som jeg lige har beskrevet, sker meget indlæring via akkumulering af oplevelser. Altså oplevelse på oplevelse der skaber det indtryk, at sådan skal det være.

Der er også en anden måde at lære et udgangspunkt på, som er meget hurtigere.

Og det er hvis personen er i en situation som er ukendt og samtidig får et chok. På dette tidspunkt tager underbevidstheden al information ind UKRITISK om hvad det er for en situation, hvad der sker og lagrer det samtidig med den følelse personen har i dette øjeblik. Det vil typisk være en følelse af at være bange.

Menneskelig opfattelse

Sindet gør det som det har lært det skal gøre og reagerer på det. Hypnoterapi er en kunstform – et kunst håndværk.

Min far er kunstmaler og han lærte mig at se en ting fra flere forskellige sider. Der er ikke noget rigtigt og forkert i forhold til et menneskes opfattelse af dem selv. Deres indre afbildning af dem selv er som de er i forhold til dem selv, og det kan aldrig anfægtes. Det er som en indre kontrakt det enkelte menneske har i forhold til sig selv.

Det hele drejer sig om hvilket perspektiv man vælger i forhold til den reference eller udgangspunkt som man på et tidspunkt har valgt.

Det ene eksisterer ikke uden det andet og begge dele er flytbare. Men for at vores verden ikke bliver fuldstændig flydende i daglig dagen er en af delene nødt til at være fast forankret som en absolut – noget, der kan give en tryghed i den verden som omgiver en.

Ændring af automatiske mønstre

Så det gælder for os som mennesker at få ændret på de automatiske mønstre, som ikke bringer os nogen glæde, kærlighed eller fred i hverdagen.

Det er ikke altid en let opgave at gøre det selv da vi ofte vil kritisere resultatet før det når at komme ned til de processer, der skal ændres. Og gæt engang. De processer har ikke lyst til at forsvinde.

De hjælper dig, forsvarer dig, passer på dig.

Der er ALTID en hensigt bagved enhver af de processer som ligger i det underbevidste. Efter min mening er det ikke alle processer der skal opløses.

Vi er nødt til at have automatiske processer som hjælper os i hverdagen til at tage tøj på uden at tænke, som gør at vi cykler uden at tænke, kører bil uden at tænke, kan SMS uden at skulle finde tasterne hver gang.

Underbevidste mønstre kan have eget liv

Det der er vigtigt er, at de underbevidste processer ikke får et liv af sig selv.

Du bør ikke med dit bevidste sind give op overfor en bestemt underbevidst proces og sige “…at det kan jeg alligevel aldrig ændre på, sådan er jeg, jeg er født med det, min far stammede også…”. At gøre det er det samme som at give op overfor processen og så sker der ingen ÆNDRING.

Man skal være modtagelig overfor ændring før det kan lade sig gøre. Så ens sind skal være klar til at kunne forestille sig, at man faktisk kan forandre sig før at det overhovedet er muligt at arbejde med.

Du skal have en ide om, at den forandring kan lade sig gøre for netop dig og at det er TILLADT at få den forandring.

Uddannelsen til hypnotisør og hypnoterapeut

Hvordan bliver man hypnotisør?

Hvis du virkelig er interesseret i at lære at hypnotisere, så har jeg gode nyheder til dig.

Det at bringe en person i hypnose er et håndelag – hvilket betyder at det skal indøves ved gentagen øvelse af teknikker, sprog og rytme. Så du kan ikke lære det kun fra en hjemmeside.

Det kommer til at kræve hårdt arbejde fra din side af.

Så hvorfor sidder du så med denne hjemmeside? Jo, fordi du er nød til at have en ide om hvad det er for en retning du skal øve dig i. Du er nød til at kende noget til området, så du ved hvad der er vigtigt og hvad der kommer af sig selv med øvelse.

Jeg vil samtidig også fortælle dig, at det er sjovt at arbejde med hypnose. Du vil komme til at få en uddannelse, som varer resten af livet og bliver fornyet hvergang du bruger den.

Hvor mange kurser skal jeg tage?

Jeg har mødt mange mennesker, som tager det ene kursus efter det andet, fordi de på uddannelsesstedet bliver hypnotiseret til at tro, at de skal have mere for at være kompetente nok. Og hvem har ikke lyst til at være kompetent til det de laver?

Og især, når det drejer sig om at arbejde med mennesker. Så mange tager en masse uddannelse UDEN at lære at anvende det de allerede har lært i praksis. Det hele bliver en mental øvelse, som ikke giver det håndelag, som er påkrævet for at virke overbevisende og dermed vinde klientens tillid.

Hvis vi ikke selv udtrykker selvtillid i det vi laver, så kan andre tolke det som om du har mistillid til de værktøjer du rent faktisk har lært og dermed kan du ikke sætte din viden i en troværdig anvendelse, fordi personen underbevidst registrerer din usikkerhed og dermed har sin kritiske sans aktiveret overfor hvad du siger.

Min første hypnose uddannelse

Jeg glædede mig meget til min første hypnose uddannelse. Jeg havde læst meget om emnet inden og var meget nysgerrig på at komme til at tale med nogle mennesker som rent faktisk havde hypnotiseret andre og lære denne “hemmelige” lære så jeg kunne hypnotisere andre og hjælpe dem med forløsning af negativ indlæring og genindlæring af nye konstruktive tankeformer.

Jeg havde booket mig ind på et 10 dages kursus og der skulle komme en instruktør fra USA. Det var et grundkursus, fandt jeg senere ud af, eftersom der var en overbygning man kunne tage næste år.

Jeg indfandt mig på kurset og oplevede en broget skare af mennesker, inklusiv mig selv, som på det tidspunkt arbejdede i det danske flyvevåben. Jeg oplevede, at lære en del tekniker og undervisningen var meget i den Milton Ericksonianske ånd. Det betyder, at den måde at inducere hypnose, som der blev undervist i var meget tolerant, ikke direkte og indfølende.

Det der slog mig, var at mange talte 3-4 dage inde i kurset om at de skulle på masteren næste år. Der blev også fra instruktørernes side lagt op til at der ville være nogle fantastiske redskaber og spændende metoder.

Det gjorde, at mange ikke havde deres opmærksomhed i nuet på det de lavede på kurset og kun tænkte på fremtiden. Indlæring er ikke i fremtiden. Muligheden for forandring Er ikke i fremtiden. Den ER i nuet.

Så vores sind skal være indstillet på at lære der hvor vi er ellers er det lige meget. Så siver informationen simpelthen ikke ind dybt nok til at slå rod i det underbevidste sind, hvor det bliver en automatisk og naturlig måde for os at reagere og arbejde på.

Arbejdet som hypnotisør

Jeg besluttede mig for at jeg ville have noget for de penge jeg på det tidspunkt havde givet ud 13.000,- var mange penge for mig og jeg tog den mentale indstilling, at jeg ville arbejde og knokle for at få de teknikker jeg var blevet undervist i, til at virke 100 % med dem som kom forbi mig, før jeg ville tage noget nyt kursus.

Det forpligtede og nogen gange havde jeg mennesker til hypnoterapi i 4 timer, hvor de blev hypnotiseret flere gange i stedet for blot den ene gang, som ofte er forventet. Jeg havde det sådan, at nu, havde jeg endelig ”fanget” en som ville have løst sit problem og så ville jeg gøre ALT jeg kunne for at få det gjort.

Og min vedholdenhed og tålmodighed gjorde at jeg begyndte at kunne skelne værktøjerne fra hinanden. Jeg begyndte at føle tillid i det arbejde jeg lavede og kunne begynde at overskue klientens nonverbale signaler og reagere på dem meget hurtigere. Jeg fandt ud af, at teknikkerne er det mindre væsentlige, at det faktisk er nogle få grundlæggende teknikker der går igen.

Det vigtigste af alt er at få bragt personen derhen hvor forandring er muligt og hvor den sker og bagefter at personen kan teste, at de er forandret og at forandringen er permanent. Det er det vigtigste.

Alle kan få en permanent forandring og hvis de ikke får det med det samme så skal man blive ved med at arbejde videre – så er du ikke færdig – så ligger der noget mere som er vævet ind i det tæppe, som udgør det underbevidste sinds netværk af mønstre (informations netværket som består af de synaptiske membraner, især i hypothalamus-hippocampus-amygdale områder).

Jeg fik aldrig taget det udvidede kursus. Og fandt senere ud af at det var NLP mere end det var hypnoterapi.

Så jeg satte min skuffelse i et nyt perspektiv og tænkte, hvis det var NLP så glæder jeg mig til at lære hypnoterapi.

Jeg arbejder ikke så meget med NLP teknikker i dag, da mit eget indtryk er at de ofte maskerer årsagen og arbejder i de øvre lag af det underbevidste. Dette er selvfølgelig meget afhængigt af hvordan den person der laver arbejdet gør det.

Mit arbejde ledte mig i nogle helt andre retninger, hvor jeg mødte nogle fantastiske mennesker og pga. min ihærdige indsats i starten med at lære det grundlæggende havde jeg senere en meget bedre forståelse for hvordan det avancerede fungerede.

Jeg tror på, at vi kommer det igennem som vi skal på det tidspunkt, hvor vi er klar til det og det er fantastisk at der er så mange måder at nå til det samme mål.

Hypnose, hypnoterapi og avanceret hypnoterapi

Og jeg skal allerede afsløre noget for dig her. Det avancerede hypnoterapi er bygget op af det grundlæggende hypnoterapi.

Så når du først kan udføre det grundlæggende hypnoterapi med excellence så vil du have let ved at hjælpe folk med kroniske lidelser, som ingen andre har kunnet hjælpe dem med. Den avancerede hypnoterapi er alle grundstenene fra den grundlæggende hypnoterapi – bare lavet hurtigere, dybere, mere indfølende, bedre timing, i større mængder og med højere modtagelighed.

Det lærer du kun, ved at anvende redskaberne igen og igen og få indføling med, hvordan det virker. Nøjagtigt som med et musikinstrument. Du kan ikke improvisere en blues henover klaveret eller saxofonen før du har lært de grundlæggende trin/greb, så de ligger som et mønster i det underbevidste, så du kan koncentrere dig om hvordan du vil improvisere.

Gør du dit arbejde med den yderste opmærksomhed, omhu, indlevelse, empati, koncentration, målrettethed, systematik og anerkendelse, så vil du klare dig rigtigt godt og blive super dygtig.

Hypnosens dybde er vigtig

Før man begynder at lave nogen som helst form for terapeutisk forandring er man nødt til at vide hvordan man forøger en persons modtagelighed overfor hypnose, samtidig med at man ved hvordan man skal teste trancedybden, mens man hypnotiserer.

En mulig årsag til at alle ikke sigter efter dyb trance er ofte frygt. Mange mennesker – selv mennesker der er uddannet til at håndtere folk med følelsesmæssige udbrud – er i en sådan situation bange for hvad der sker eller kan ske.

Dette skyldes ofte, efter min mening, manglende uddannelse på hvad det i virkeligheden er som sker når en person er i hypnose (og ikke vilje), gamle vandrehistorier og hvad der kan lade sig gøre eller undervisere som skaber frygt i andre pga. egen usikkerhed om hvad der sker.

Alle mennesker har en sikkerheds mekanisme, som gør at de ikke vil gøre noget imod deres egen etik og moral og dybeste værdier og grundholdninger. Denne berøringsangst er heldigvis ved at ændre sig i dag.

Der findes i dag mange dygtige instruktører som giver en åben og afslappet indføring i det at lære at hypnotisere.

Hypnose teori vs. hypnose praktik

Hvis du f. eks skulle have lavet en ny VVS installation på dit badeværelse - ville du så vælge en VVS mand som kan forklare dig alt om VVS, men ikke virker overbevisende i sin praktiske udførsel?

Eller en VVS mand som ikke lige kan forklare dig alle små teoretiske detaljer om VVS, men via sit kropssprog og håndelag signalerer, at han har kendskab til det han arbejder med.

Hvem har du mest tillid til?

Er NLP og hypnoterapi det samme?

Jeg vil gerne nævne en ting omkring NLP. Hypnose er IKKE NLP og omvendt.

NLP har nogle teknikker der kan virke trance inducerende, men det er ikke det samme som at der sigtes efter den hypnotiske tilstand med test af trance dybde for amnesi og efterfølgende direkte terapeutisk arbejde.

NLP har kopieret eller modeleret som det så pænt hedder i NLP sprog mennesker som var/er dygtige til at arbejde med mennesker. Jeg mener at NLP er ved at “bide sig selv i halen” ved at der bliver kørt alt for meget forretning på det og for lidt menneske.

Fokus på det forretningsorienterede gør, at det bliver for overfladisk og alt for meget en mental øvelse uden en egentlig kobling til de virkelige følelsesmæssige ting som behøver forandring.

Jeg har et sammenligningsgrundlag eftersom jeg selv har taget uddannelse indenfor NLP og jeg må sige, at selvfølgelig kan NLP hjælpe med at give en målsætning og ændre perspektiv på enkelte lette oplevelser, men hvis man ønsker de virkelig dybe forandringer som ændrer ens grundlæggende følelser, antagelser, værdier, holdninger og overbevisninger, så er det bare ikke nok at gøre det som en mental øvelse.

Jeg synes NLP er et godt værktøj til kommunikation, jeg bryder mig bare ikke om den måde det markedsføres på. Det er efter min mening ikke i overensstemmelse med de grundlæggende værdier i NLP eller måske er det?

Forandring gennem hypnose og hypnoterapi

Du har ansvar for din egen udvikling

For mig at se så er det meningen at mennesker skal gøres hele. Ikke hele på min måde, men på deres egen måde. Der er mange mennesker/firmaer/organisationer der har aktier i ikke at fylde en persons følelse af tomhed op. Tomhed giver et hul der skal fyldes… hvis tomheden er væk, så har vi mulighed for at leve vores liv uden at opleve følelsesmæssig “afpresning” fra omgivelserne. Men kan sige fra uden at føle at vi mister noget.

Så vær opmærksom på at du er ansvarlig for din egen udvikling. Du kan ikke overlade dine beslutninger til en anden person, instruktør, coach, guru eller hvad det måtte være.

Du skal træffe dine egne valg og mærke resultatet af dem og dermed kommer du til at mærke dig selv.

Hvad har brug for forandring?

Det som man allernødigst vil ændre ved sig selv eller har mindst lyst til at komme i nærheden af er ofte det der har mest brug for forandring.

Og ofte vil det være sådan, at har man først ændret en ting vil flere ting automatisk følge med netop fordi vi ændrer på en grundlæggende proces, som jo har haft et liv af sig selv og derfor har skabt en masse tanker, som har dannet nye problemer.

Eftersom man ofte har overgivet sin kontrol til systemet/mønstret (det fungerer jo automatisk), så vil det i en uendelighed forsøge at gøre opmærksom på sig selv og skabe indre tanker, følelser og uhensigtsmæssig adfærd.

Det bevidste sind og rationalisering

Det bevidste sind har en evne til at rationalisere handlinger. Det betyder, at det bevidste sind vil forsøge at sandsynliggøre både overfor en selv og andre hvorfor man gør som man gør.

Og forestil dig, at der er et system som er løbet løbsk og får lov til at sende alle mulige tanker, følelser og måske ufrivillige reaktioner på hvad der bliver oplevet i hverdagen.

Dit bevidste sind (som ikke kan relatere til den underliggende proces fordi den ligger i et andet bevidstheds lag og samtidig måske har givet op – dermed glemt eller fortrængt) vil forsøge at sætte disse tanker, følelser og handlinger i relation til den indre/ydre virkelighed.

Herefter vil det bevidste sind naturligt via logikken sandsynliggøre hvorfor du gør det og dermed påføre yderligere frustration over hverdagen, vrede på dig selv, på andre mennesker, skyldfølelse m.m.

Hypnose, Jalousi og underbevidste mønstre

Mine egne erfaringer med at behandle jalousi afslører meget ofte, at der ligger et underbevidst mønster som arbejder med at overbevise, suggerer (foreslå), hypnotisere personen til at tro at han eller hun er uønsket, skal afvises eller vil blive afvist af andre mennesker og kærester.

Underbevidstheden kommer før bevidstheden

Det underbevidste mønster som alle indkomne sanser sender deres informationer forbi FøR vi bliver bevidst opmærksom på situationen har allerede sorteret oplevelsen og set om den kan tolkes som en situation, hvor man bliver afvist eller KAN blive afvist.

Så meget ofte behøver situationen ikke direkte at signalere ting der minder om afvisning. Det er derfor ens reaktion eller tankemønster kan virke uforståeligt for andre uden omkring en, fordi de ikke har den samme sortering af informationen.

Underbevidstheden er en kørerlærer (simplificeret)

Det svarer lidt til det, at have en kørerlærer ved siden af sig. Så længe du holder dig inden for de love, rammer og regler som er, så vil kørerlæreren bare side helt stille.

Faktisk var min kørerlærer på den måde. Han sad helt stille, så jeg engang imellem troede at han var faldet i søvn. Jeg ved nu, at han gled ind i sin egen hypnose, fordi han havde kørt med elever så mange gange, at han ikke længere bevidst behøvede at koncentrere sig om hvad han skulle gøre. Han vidste det hele underbevidst.

Alt var indlært som skulle til for at han uden at tænke (bevidst) kunne reagere. Så da jeg kom hen til et T-kryds og bremsede hårdt op…sagde han…>til højre< nærmest som han vågnede op. Men det var i virkeligheden hans underbevidste sind som vækkede ham, fordi jeg bremsede hårdt op og DET er en unormal situation i forhold til det som er indlært i hans underbevidste sind.

Så betragt det lidt ligesom at du har en indre kørerlærer, som viser dig hvordan livet skal styres før du når at tænke, har den allerede set og hørt hvad der sker rundt om dig, så kan den lige pludselig ….bremse…hvis den observerer en farlig vej forude….

Kørerlæreren tænker kun på de ting som har med den aktuelle situation at gøre og relaterer al sin viden og erfaring til det som sker i dette øjeblik. Så kørerlæreren tænker ikke “farlig vej” medmindre der er en farlig vej eller der er en “farlig vej” forude. “Farlig vej” kunne være vejen ind i et parforhold.

Lad os sige, at i begyndelsen, virker alt godt og rart du føler dig godt tilpas mens du lærer personen at kende. Forestil dig at jo mere i begynder at danne par jo mere seriøst det bliver …jo mere følelsesmæssigt involveret du bliver med personen desto mere begynder nogle dvælende mønstre at blive aktive.

Du er måske en gang tidligere blevet såret af en kæreste eller du har oplevet at en af dine forældre eller begge har forladt dig eller afvist dig i nogle bestemte situationer som på det tidspunkt dannede mønsteret i dit underbevidste sind.

Hvornår er underbevidstheden aktiv?

Se et underbevidst mønster er ikke kun aktivt, hvis du møder den samme person igen.

Der er ligesom flere grader af aktivitet. Det er det, der nogle gange gør det så svært at lave sammenlignende undersøgelser mellem mennesker da de udløsende faktorer, “udløsere” for de enkelte årsager til symptomer er forskellige selvom lidelsen er den samme.

Se det bringer mig tilbage til kørerlæren. Tænk nu hvis han sad der og på et tidspunkt havde haft den oplevelse at du kørte med 130 ud over farlige vejbump og hullet vej uden at tænke over det område du bevægede dig i.

Kunne det så ikke være at han ville sætte foden på bremsen for dig og måske også sige noget til dig for at gøre dig opmærksom på at du skal passe på det sted du er nu. Selvom du HAR lært af din erfaring så er kørerlæren IKKE OVERBEVIST om at du har lært det og forsøger at passe på dit liv for dig.

Så mønsteret kan være lidt aktivt, noget aktivt eller meget aktivt afhængig af hvor personen befinder sig og hvad der tænkes i det øjeblik.

Det er også dette der i høj grad afgør om der kommer et fysisk symptom på de negative tanker som personen tænker og hastigheden hvormed det går ind og stresser personen er også forskellig i forhold til hvilke andre systemer og mønstre der arbejder i personen.

Nogle indre mønstre går måske ind og underbygger, væver sig ind i det andet mønster og dermed forstærker effekten samtidig med at den bevidste årsagsafdækning gøres besværlig.

På samme måde med at du kommer ind i et forhold og lige pludselig bliver bremset af dine egne gamle oplevelser som er blevet til mønstre der har fået deres egen identitet og dermed carte blanche til at reagere uden dit bevidste tilsagn. Det er et sikkerhedssystem.

Er dyb smerte godt for udvikling?

Så jeg tror IKKE på den der hedder, at dyb smerte er godt at have i livet, fordi så ved man hvad man skal passe på fremover.

GLEM DET….

Det er godt at have erfaringen for at kunne genkende det man er i og have mulighed for at træffe en beslutning om hvad man skal.

Men det er ikke sundt at have en NEGATIV følelsesmæssig værdi koblet til sit mønster.

Det er netop det som giver mønsteret liv – der gør, at det har en ret til at optage en del af din opmærksomhed og hele tiden scanne dine omgivelser for om der kan komme noget som passer til dette underbevidste mønster og så skal bremsen sættes i, eller panik skal udløses, eller knopper skal komme på kroppen, rødmen, tårer, udslæt, kløe, svie, tics eller blokering af ellers naturligt fungerende organer.

Underbevidstheden har mange muligheder for at påvirke din krop uden dit bevidste tilsagn og selv om du skulle vide nøjagtigt hvad der gør det og du forsøger med din vilje at modarbejde det, så vil dit underbevidste sind vinde.

Forestillingsevnen er langt kraftigere end viljestyrken.

Så er der kamp mellem disse to så vil forestillingsevnen vinde.

Det ved mange sportsfolk i dag. Dem der laver mental træning og visualisering benytter sig i høj grad af hypnose og hypnotiske teknikker til at få ændret negative selvbilleder i atleten til positive og mål orienterede indre forestillinger, som er så tydelige at de kun kan blive virkelighed.

Negative indtryk

Husk det er den indre virkelighed der skaber den ydre virkeligelighed.

Så ved jeg godt at du vil sige til mig -…ja…ja…Jacob …. men hvad med de gange hvor der er nogen der påvirker mig negativt med deres dårlige tanker og ideer.

Der skaber den ydre virkelighed vel den indre, fordi jeg modtager så mange dårlige indtryk fra omverdenen. De har gjort, at jeg er som jeg er.

NEJ, NEJ og NEJ

Du vælger at modtage de negative indtryk, fordi du inden i dig har et mønster (en underbevidst process) som slipper det ind!

Det kan være at du som lille har fået at vide at det er din skyld hvis du gjorde noget som var forkert. >Niels!…hvad laver du!!!…det er helt forkert!!..nu skal far vise dig det.,…

Ovenstående er en meget kraftig suggestion (forslag) og givet tilpas mange gange fra en autoritet vil gøre den til et mønster i underbevidstheden og så er den lagt ind som en del af den indre virkelighed.

Så dengang skabte den ydre virkelighed, din indre virkelighed fordi du på det tidspunkt ikke havde nogen reference eller udgangspunkt. Du tog dét ind, som virkede mest rigtigt på dét tidspunkt og gjorde det til en del af dig.

Vores identitet er opbygget på denne måde.

Alt det vi står for, anerkender og repræsenterer, er sammensat af oplevelser.

Hypnose tilstand og vågen tilstand

Mønstre, som ligger i det underbevidste, står ikke lige til at ændre i vågen tilstand da de på det tidspunkt er aktive.

Det svarer lidt til at begynde at skifte karburator på en motor – mens den kører.

Det vil motoren ikke synes om og vil derfor give nogle lyde fra sig, som gør opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt for motorens funktion.

Opmærksomhed og nærvær i det indre sind

Det fungerer lidt på samme måde med det underbevidste sind.

Vi er nødt til at forlade den vågne tilstand, hvor vores bevidste sind er koblet på omgivelserne og det ydre miljø for at kunne koncentrere vores opmærksomhed og nærvær om vores indre miljø.

Så længe vi er opmærksomme i dagsbevidstheden holder vi motoren aktiv med benzin, luft alle mulige input kommer ind der skal behandles.

Begrænset sansetilgang i hypnose tilstanden

Hvis vi kan få det bevidste sind til at blive passivt, samtidig med at vi giver sanserne en ting at fokusere på så informationsmængden der kommer ind i personen drastisk reduceres.

Ja, så er vi godt på vej mod den hypnotiske tilstand, hvor blikket er mere indadvendt end udadvendt.

Og når det nu er den indre virkelighed der skaber den ydre virkelighed så lad os starte med at rydde op i den og få eventuelle uhensigtsmæssige overbevisninger, ideer, tanker, forestillinger, holdninger, principper, værdier ændret til det som personen ønsker lige nu og her.

Hvor starter personlig udvikling?

Det er i virkeligheden en perfekt målestok for hvor du skal starte med din egen selvudvikling. Når du kan mærke, at du bliver irriteret, vred, ked af det, frustreret, jaloux, forarget, bange så ved du at du har ramt et mønster i dig selv og det er så her du skal tage en beslutning om du vil ændre det.

Hvordan ved jeg om jeg er klar til personlig udvikling?

Der er nogle mentale indstillinger og holdninger som SKAL være på plads for at forandring er mulig.

1. Man skal have taget ansvar, for at det er en selv der skal forandres.

2. Have lyst til det.

3. Skal kunne se et formål med forandringen.

Er de holdninger til stedet så er du klar til at arbejde med det du gerne vil have ændret.

Kan alle hjælpes med hypnose?

Se, jeg tror på, at alle kan ændre sig ved at uddanne sig og lære nye perspektiver som så gør at der sker en forandring i mennesket. Men der er MANGE som læser alle selvhjælpsbøger intellektuelt og ikke får skabt en følelsesmæssig værdi af det de læser og derfor skabes der ikke forandring.

Hvis udgangspunktet, mens man læser hele tiden er ”det vil ikke virke for mig.”, ”Jeg kan ikke forandres”, ”jeg har nok for meget i min rygsæk”, ”det er nok brændt fast i mig, så det er umuligt at ændre nu”, ”Skaden er jo sket, så hvordan skal det kunne ændres” eller “det er min dårlige barndom”.

ALLE ovenstående udsagn er negativ selvkritik som er noget af det mest dræbende for selvudvikling (og samtidig forstærker det mønster man gerne vil forandre). Sådan havde du det ikke da du var 1 år gammel. Der gik du ikke til dig selv og sagde. Ih altså, hvor er jeg bare klodset. Jeg var også dårlig til at kravle, så jeg kommer nok aldrig til at gå. Nææh… du var OPSLUGT af nuet.

Din OPMÆRKSOMHED og dit nærvær var 100 % der hvor du var og det gjorde at din indlæring på det tidspunkt var ekstrem høj og koncentreret uden tanke på fejltagelser.

Tag styring over dit underbevidste sind

Du skal give dig selv lov til at tage styringen over dit underbevidste sind tilbage. Dit underbevidste sind er dit arbejdsredskab og ikke omvendt.

Du bestemmer, hvordan dit liv skal være. Men før du kan overtage kontrollen er du nødt til at erkende og acceptere at du er den der kan forandre dig og ingen andre.

Du kan få en uddannelse til hypnotisør og hypnoterapeut, hvor du lærer at arbejde med en persons tanker, handlinger og adfærd. Du kan tilmelde dig næste hold online.


Vil du have nyt fra hjemmesiden direkte p din google forside?

Tags:, , , , , , , , , , ,

Print Email